FIFA

Diskussion om alt hvad der rører sig i fodboldverdenen som intet har med Arsenal FC at gøre.

Moderator: admin

Post Reply
User avatar
Steensen
Arsenal Danmark medlem
Posts: 2137
Joined: 2. Jan. 2012 12:42
Location: Nordsjælland

FIFA

Post by Steensen » 26. Feb. 2016 9:55

Jeg tillader mig at åbne en ny tråd med emnet "FIFA". En institution som igennem det seneste år eller to har været meget i fokus, men skandalerne rækker langt længere tilbage i tiden.

Hvis man ligesom jeg synes, at sagen omkring udvælgelsen af Qatar til vært for VM i 2022 er interessant, så kan jeg anbefale bogen "The Ugly Game". Bogen omhandler det beskidte spil, som foregik i årene før udvælgelsen i 2010. Der er et link til den her:

https://www.saxo.com/dk/the-ugly-game_h ... 1501131493

Og er man til mere nørden viden, så kan jeg også anbefale "Foul!" af Andrew Jennings. Jennings er britisk journalist og ophavsmand bag de dokumenter, som FBI og Schweisisk efterretningstjeneste bruger mod Blatter, Platini og co. Der har sågar været sendt en dokumentar om ham på DR2 for nylig.

Idag er der som bekendt præsidentvalg i FIFA og dermed også enden på Blatter-æraen. 5 meget forskellige mænd kæmper om posten, men blot to har reelle vinderchancer, nemlig Infantino og Sheik Salman. Infantino er kendt af de fleste, som manden bag alle lodtrækninger i UEFA-regi og han er officielt støttet af UEFA og CONMEBOL (det sydamerikanske fodboldforbund). Infantino vil bl.a. udvide VM til 40 hold, samt forsøgt at afholde VM på en region, som vi ser det med EM i 2020. Af andre støtter til schweizeren kan nævnes Buffon, Figo, Gattuso, Roberto Carlos, Zanetti, Capello og Mourinho.

Sheik Salman er fætter til kongen af Bahrain og præsident for AFC (det asiatiske fodboldforbund). Salman er officielt støttet af AFC og CAF (det afrikanske fodboldforbund). Han er en mand, der gemmer på en dyster fortid og har flere gange været på kant med alverdens menneskerettighedsorganisationer:

"Da Sheik Salman i oktober 2015 officielt meldte sig som præsidentkandidat, blev bekendtgørelsen prompte mødt med protester fra alverdens menneskerettighedsorganisationer. De henviste alle til en sag fra 2011, hvor Sheik Salman i sin egenskab af præsident for Bahrains fodboldforbund havde ledet en komité, der udpegede sportsudøvere, der havde deltaget i regeringsfjendtlige demonstrationer under Det Arabiske Forår." - DR.

Lad os krydse fingre for det bedste! Det bliver yderst spændende :)

User avatar
Dennis--G
Arsenal Danmark medlem
Posts: 2381
Joined: 2. Jan. 2008 1:03
Location: Christianshavn

Re: FIFA

Post by Dennis--G » 26. Feb. 2016 18:18

Infantino som Præsident samt en række reformer mod korruption på en og samme dag. Det er intet mindre end en ny æra for fodbolden.


Tokyo Sexwale var dog også en personlig favorit!

User avatar
thelondonscout
Normal Bruger
Posts: 127
Joined: 30. Sep. 2015 12:54

Re: FIFA

Post by thelondonscout » 27. Feb. 2016 2:22

Jeg er selv godt i gang med bogen der er skrevet af Andrew Jenkins, plus at jeg har set dokumentaren herovre på BBC. Mange ting er blevet konkluderet, og mange ting kan konkluderes, og endnu flere ting kan der spekuleres omkring. Men om noget så har den gamle herre, Andrew Jenkins, altså en fod indenfor, og er en af de personer der virkelig har lyst til at grave dybt.

Så mit ønske her efter valget er afgjort, ville faktisk være at få Hr. Jenkins mening og reaktion. Fordi, at jeg tror mange mennesker bliver forblændet (inklusiv migselv) af Infantino, fordi at han har trukket lod til ChL, og virker som en meget sympatisk mand. Jeg ved ikke om han er den rette til jobbet, men det håber jeg virkelig. Og af alle kandidater, så havde jeg da også stemt på ham.

MEEEEN, er han bedre end alle andre? hvis man kigger på FIFA's historie, og ser på Andrew Jenkins bog, så er FIFA i sig selv pilrådden, og hvad er det lige der gør at en mand som Ilfantino skal falde uden for den kategori? Manden har ikke været i FIFA, men i UEFA i mange år, hvilket jeg har heller ikke tror har en helt ren fortid.

Så jeg stiller mig lidt kritisk i forhold til valget, og prøver at lade være med at blive forblændet af det der er sket, fordi gud ved hvor meget jeg har lyst til at tro alt er fryd og gammen nu, men det tror jeg bare ikke at det er. Hvilket vi selvfølgelig alle godt ved, men er vi på den rigtige vej? eller har vi bare fundet en ny Blatter i svøb?
Jeg synes derfor, at det kunne være super interessant at høre Andrew Jenkins vinkel på dette valg, og det som at det vil medføre, fordi jeg tror at han vil kunne give et bedre svar, end det omverdenen går og tror er sandheden lige nu.

PS. Alt dette sagt, så ved jeg godt, at der er lavet reformer, og at FIFA ser ud til at være på den rette vej. Men organisationen er så pilrådden, at det kræver mere end bare 5 reformer for at fjerne alt det der er muggent ved den. Det er selvfølgelig et skridt den rette vej.

PPS. Jeg er halvfuld, så jeg beklager for evt dårligt sprogbrug
PrL 2015/16: "Chelsea finishes mid table this year and we're still the laughing stock of the Premier League"

User avatar
ajakob
Arsenal Danmark medlem
Posts: 9381
Joined: 3. Apr. 2008 12:19
Location: Aarhus

Re: FIFA

Post by ajakob » 27. Feb. 2016 10:27

Som formanden for DBU udtalte, så var de reformer, der blev vedtaget forud for præsidentvalget nærmest vigtigere end selve valget. De burde dog været gået længere, hvilket DBU også ønskede.

De må så blive Infantinos opgave fremadrettet, om end man bliver en smule bekymret, når han efter sit valg udtaler, at krisetiderne i FIFA er forbi.

Man kan håbe på valget af Infantino er det mindste af mange under onder, for hans fortid er også blakket. Allerede fordi, at der kan trækkes tråde direkte til Blatter og Platini.
"The problem arises when people use statistics like a drunk uses a lamp post: for support instead of illumination."

User avatar
ZlatkoM
Normal Bruger
Posts: 3129
Joined: 24. Apr. 2008 9:50
Location: Aalborg

Re: FIFA

Post by ZlatkoM » 27. Feb. 2016 17:59

Så mangler vi sgu bare at de fratager Qatar det VM, så begynder det at ligne noget.
Stolt Arsenal fan i modgang og modgang!

"Einstein once said the definition of insanity is doing the same thing, over and over and over again, expecting different results. Arsenal have become a home for the insane, with Wenger AND the board running the asylum with seemingly no escape."

Post Reply