Arsenal - Crystal Palace PRE / Post match / MOM

Diskussion om Arsenals kampe. Herunder optakter, debat før kampen, M.O.M afsteminger og Post-match debat. Debat mens kampene foregår sker i 'Live Kampe'.

Moderator: admin

Post Reply

Hvem var kampens bedste Arsenal spiller?

Poll ended at 28. Apr. 2019 22:55

Leno
1
17%
Jenkinson
0
No votes
Mavropanos
0
No votes
Koscielny
1
17%
Mustafi
0
No votes
Kolasinac
0
No votes
Elneny
0
No votes
Guendouzi
0
No votes
Özil
3
50%
Aubameyang
0
No votes
Lacazette
1
17%
Iwobi
0
No votes
Maitland-Niles
0
No votes
Torreira
0
No votes
 
Total votes: 6

MichaelBo
Normal Bruger
Posts: 250
Joined: 28. Jul. 2006 6:48
Location: Østjylland

Arsenal - Crystal Palace PRE / Post match / MOM

Post by MichaelBo » 21. Apr. 2019 8:32

Sakset fra forsiden, da jeg skal til påskefrokost og ikke har tid til at lave den selv. God kamp og god påske til jer alle..

OPTAKT: ARSENAL – CRYSTAL PALACE

Efter to sejre på to meget svære udebaner venter nu ugens sidste udfordring, når Arsenal tager imod bysbørnene fra Crystal Palace hjemme på Emirates Stadium.

Af Malthe Graungaard Bech

For at holde trit med rivalerne fra top 4 er Arsenal-mandskabet nødt til at hive en sejr hjem søndag eftermiddag, når Crystal Palacer kommer på besøg på Emirates Stadium. Traditionelt set har Arsenal haft et godt tag på naboerne fra Selhurst Park på hjemmebane. Fem sejre og en enkelt uafgjort er det blevet til hvilket er en god indikator for, at Arsenal må betegnes som forholdsvist store favoritter til søndagens opgør. Desuden har Arsenal-mandskabet kun tabt en enkelt kamp på hjemmebane i denne sæson i Premier League, hvilket var i den første spillerunde mod Manchester City.

Crystal Palace er nummer 14 i Premier League-tabellen med 39 point. Traditionelt siger man at omkring de 40 point sikrer endnu en sæson i verdens bedste liga. Med fire kampe tilbage og otte point ned til stregen skal meget dog gå galt, hvis Roy Hodgsons mandskab for alvor skal komme i nedrykningsfare.

Crystal Palace har i denne sæson præsteret bedre på udebane end på eget græs og har blandt andet slået Manchester City på Etihad Stadium. Dette tyder på et velorganiseret hold, som er gode på kontra, ikke mindst takket været holdets helt store stjerne Wilfred Zaha. Det er derfor ikke et opgør, der kan tages let på fra Arsenals side.

Ændring i startopstillingen

Den eneste negativ fra torsdagens kamp var at walisiske Aaron Ramsey gik ud med en skade. En skade som i hvert fald holder ham ude af søndagens kamp og i værste fald kan holde ham ude resten af sæsonen. Unai Emery udtalte selv efter kampen, at han håber at have ham tilbage til Europa League-semfinalerne mod Valencia, og understregede, samtidig at han har været ekstrem vigtig for Arsenals præstationer de seneste uger.

Granit Xhaka er tvivlsom til kampen og bliver vurderet på dagen, om han er kampklar. Schweizeren er lige kommet tilbage efter en lille skade og spillede en vigtig rolle både mod Watford og Napoli. Midtbanen er altså præget af skader, hvilket højst sandsynligt betyder at Lucas Torreira og Matteo Guendouzi bliver midtbanekonstellationen søndag.

Emery har roteret meget med vores to spydspidser de seneste uger, men startede dem begge inde mod Napoli. Lacazette blev taget ud med 25 minutter igen nede i Italien, hvilket kan betyde at han starter inde mod Crystal Palace. Sokratis Papastathopoulos skal afsone sin anden karantænedag søndag og bliver højst sandsynligt byttet ud med Shkodran Mustafi. De seneste fem hjemmekampe er Mesut Özil startet inde og uden en startplads de seneste to kampe kunne man forstille sig, at den kreative tysker igen er at finde i Emerys startopstilling.

Gæsterne fra Crystal Palace er uden forsvarsspillerne Mamadou Sakho og James Tomkins, hvilket har resulteret i, at den normale højreback Martin Kelly er blevet rykket ind i midterforsvaret sammen med rutinerede Scott Dann. Dette kan vise sig at blive guf for The Gunners hurtige og kreative offensiv.

Kampen vises desværre ikke på dansk tv, men bliver fløjtet op klokken 17 søndag. God kamp!

Mr. Wenger
Normal Bruger
Posts: 622
Joined: 25. Jul. 2006 22:22
Location: Frederiksberg

Re: Arsenal - Crystal Palace

Post by Mr. Wenger » 21. Apr. 2019 12:25

Det svært at vide hvilke spillere der er mest friske, men jeg håber at Emery fortsætter med den offensive rotation sålænge der spilles hver 3. dag.

Leno
Mustafi - Dino - Monreal - Kola
LT - MG
Miki - Ozil - Iwobi
Laca

Taktik: Udnytte at truppen er frisk og fuld af selvtillid til at spille i højt tempo og med aggressivt pres fra start.

Jan BRX
Site Moderator Arsenal_Danmark_medlem
Posts: 1427
Joined: 26. Jul. 2006 14:29
Location: Bruxelles

Re: Arsenal - Crystal Palace

Post by Jan BRX » 21. Apr. 2019 16:40

Er ikke helt vild med Jenkinson over for Zaha, tvivler på at han kan følge med ham. Men Mustafi som alternativ, er jo næsten helt sikker straffe eller gult/rødt. Elneny starter er heller ikke en favorit. Men ellers ser opstillingen fornuftig ud.

Cliffen
Arsenal Danmark medlem
Posts: 2620
Joined: 27. Feb. 2009 11:03

Re: Arsenal - Crystal Palace

Post by Cliffen » 21. Apr. 2019 16:58

Ja, Jenkinson kan nok godt få en svær eftermiddag over for Zaha, men forstår godt, at der er brug for rotation i dag.
Elneny og Guendouzi er heller ikke den stærkeste midtbane. Oppe foran ser det dog fornuftigt ud med Özil, Lacazette og Aubameyang.
Efter Man Utd's nederlag i dag kan vi bringe os fem point foran dem.
Come on Arsenal.

Jan BRX
Site Moderator Arsenal_Danmark_medlem
Posts: 1427
Joined: 26. Jul. 2006 14:29
Location: Bruxelles

Re: Arsenal - Crystal Palace

Post by Jan BRX » 21. Apr. 2019 17:10

Føler mig ikke tryg ved Mustafi, har allerede et dumt frispark. Og Elneny er langsom og ikke så sikker i beslutningerne

Jan BRX
Site Moderator Arsenal_Danmark_medlem
Posts: 1427
Joined: 26. Jul. 2006 14:29
Location: Bruxelles

Re: Arsenal - Crystal Palace

Post by Jan BRX » 21. Apr. 2019 17:17

Og en fornuftig bænk. Vi ser sårbare ud ved indlæg, men det er ikke noget helt nyt

Jan BRX
Site Moderator Arsenal_Danmark_medlem
Posts: 1427
Joined: 26. Jul. 2006 14:29
Location: Bruxelles

Re: Arsenal - Crystal Palace

Post by Jan BRX » 21. Apr. 2019 17:20

Og ganske rigtigt. Dumt frispark og gult Mavraponos, elendig opdækning fra Mustafi på Benteke. 0-1

Kejser
Normal Bruger
Posts: 3389
Joined: 12. May. 2012 13:04
Location: Østerbro

Re: Arsenal - Crystal Palace

Post by Kejser » 21. Apr. 2019 19:54

Da jeg spillede fodbold, havde vi sådan nogle plastikmænd, man kunne Bruge til at sætte en mur op og øve sig på frispark.
Har klubben ikke også sådan nogen? Jeg tænker, at de er at foretrække over Mustafi
"Arsene Wenger, we want you to stay" - Burnley- og Leicesterfans.

User avatar
Don Karnage
Normal Bruger
Posts: 677
Joined: 15. Feb. 2012 22:42
Location: Frederiksberg C

Re: Arsenal - Crystal Palace

Post by Don Karnage » 21. Apr. 2019 22:28

Det lykkedes i dag Mustafi, efter at have været elendig længe, at tage det endelige skridt ind i klubben af de dårligste spillere, der nogensinde har spillet i Arsenal. En eksklusiv klub med folk som Andre Santos, Almunia og Djorou. Ikke nok med, at hans fejlratio er enorm - han giver også konsekvent alle andre skylden. Det er latterligt at se på! Jeg håber virkelig ikke, han får mere spilletid i år :oops:

Elneny og Jenkinson er bare ikke gode nok. Jeg elsker Jenko, hans hjerte, hans historie, men han har ikke niveau. Det så vi igen i dag. Elneny spiller altid sidelæns.
"I must say Arsenal look a much happier bunch under Emery. They are not a title-winning side yet but I think this manager will get Arsenal challenging for honours in the not-too-distant future. This man knows what he’s doing."
G. Crooks, BBC 30/9-2018

#TrustTheProcess

User avatar
Gabe
Site Moderator
Posts: 3390
Joined: 2. Jul. 2011 18:38
Location: Århus

Re: Arsenal - Crystal Palace PRE / POST MATCH - MOM

Post by Gabe » 21. Apr. 2019 23:11

Synes virkelig det er skuffende at vi spiller så elendigt idag og faktisk synes jeg ikke det er Emery's skyld. Den her start 11 burde simpelthen kunne have slået Palace på hjemmebane og dertil skifter han fint ud i halvlegen og de to der kommer ind burde have gjort endnu mere.
Jeg synes vi lærte i dag at: (altså min mening) :mrgreen:

Leno er stadig en stabil og god målmand - ikke skyld i vores mål.

Jenkinson og Mavropanos har og får simpelthen ikke niveauet til at skulle spille som starter på vores hold og at Emery forhåbentlig ikke skal satse på dem i fremtiden.

Mustafi er simpelthen en skændsel og koster os så mange mål/point og er og bliver et kæmpe flop. Bør ikke spille for os igen :evil:

Kolasinac: Skal virkelig tage sig sammen defensivt og få styr på sine indlæg.

Elneny: Bidrager simpelthen ikke med andet end en fed reggae frisurer.

Guendouzi: Stopper så meget spil, ved konstant at være alt for langsom på bolden. Hans flotte udvikling er gået i stå i takt med at han viste sig som en forkælet drama Queen idag.

Lacazette, Auba og Özil: Skal simpelthen skabe flere mål hvis de skal starte sammen i fremtiden.

Iwobi: Giver altid et friskt pust, men kan virkelig ikke lave mål. Bliver aldrig en stjerne i Arsenal.

Emery vil virkelig gerne forsøge at rotere og give folk en chance for at bevise sit værd, mange af de spillere fortjener ikke en chance igen. Men fedt at han er en træner der handler og ikke bare ser fodbold.

cnissen
Normal Bruger
Posts: 603
Joined: 3. Sep. 2013 14:03

Re: Arsenal - Crystal Palace PRE / POST MATCH - MOM

Post by cnissen » 21. Apr. 2019 23:36

Jeg har kun set highlights... Alt for meget rotation! Man kan ikke sætte Jenkinson, Dino og Elneny ind, samtidigt med at Mustafi spiller uden at det får konsekvenser i dag.
Det første mål kommer efter et friskspark Mavropanos begår, og hvor Jenkinson ophæver offside og Mustafi ikke dækker op.
Ved andet mål sørger Mustafi for at Zaha også kommer på tavlen, ved først ikke at holde linjen og dernæst forsøge at dække Zaha af, uden at være i nærheden af at lykkedes med det. Og så er han fræk nok til at forsøge at tørre den af på Leno.

Men for pokker hvor er det stramt at vi smider den her kamp.. Wolves kampen kunne jeg meget bedre have levet med... Men på fortet og stadig med Wolves kampen i sigte, så er det virkeligt stramt!
Især i hælene på at Spurs og United sætter points til.. Det var en kæmpe åbning for at hoppe op på 3. pladsen og bestille kage til St. Totteringhams day - det ville være så surt hvis det svipper....
Gabe wrote:
21. Apr. 2019 23:11
Guendouzi: Stopper så meget spil, ved konstant at være alt for langsom på bolden. Hans flotte udvikling er gået i stå i takt med at han viste sig som en forkælet drama Queen idag.
Kan du fortælle lidt mere om hvordan han skabte sig? Det var ikke lige at se i highlights..

User avatar
Gabe
Site Moderator
Posts: 3390
Joined: 2. Jul. 2011 18:38
Location: Århus

Re: Arsenal - Crystal Palace PRE / POST MATCH - MOM

Post by Gabe » 22. Apr. 2019 12:27

cnissen wrote:
21. Apr. 2019 23:36
Gabe wrote:
21. Apr. 2019 23:11
Guendouzi: Stopper så meget spil, ved konstant at være alt for langsom på bolden. Hans flotte udvikling er gået i stå i takt med at han viste sig som en forkælet drama Queen idag.
Kan du fortælle lidt mere om hvordan han skabte sig? Det var ikke lige at se i highlights..
Jo efter 64 min taber han endnu en gang bolden fordi han holder på den i 100 år. Han bliver liggende ved sidelinjen og skaber sig i stedet for at spurte tilbage for at for den tilbage, i stedet kommer der en kæmpe chance til Palace, som de burde have scoret på.

Han har hele tiden en brokkende og opgivende attitude som om han er Özils franske lillebror.

cnissen
Normal Bruger
Posts: 603
Joined: 3. Sep. 2013 14:03

Re: Arsenal - Crystal Palace PRE / POST MATCH - MOM

Post by cnissen » 22. Apr. 2019 20:20

Gabe wrote:
22. Apr. 2019 12:27
cnissen wrote:
21. Apr. 2019 23:36
Gabe wrote:
21. Apr. 2019 23:11
Guendouzi: Stopper så meget spil, ved konstant at være alt for langsom på bolden. Hans flotte udvikling er gået i stå i takt med at han viste sig som en forkælet drama Queen idag.
Kan du fortælle lidt mere om hvordan han skabte sig? Det var ikke lige at se i highlights..
Jo efter 64 min taber han endnu en gang bolden fordi han holder på den i 100 år. Han bliver liggende ved sidelinjen og skaber sig i stedet for at spurte tilbage for at for den tilbage, i stedet kommer der en kæmpe chance til Palace, som de burde have scoret på.

Han har hele tiden en brokkende og opgivende attitude som om han er Özils franske lillebror.
Ja jeg kan tydeligt se det for mig oven på den beskrivelse... Bould må lige give ham en lussing og ruske op i ham. Drop de løse håndled og primadonna attituden! Det er England, og der må man gerne slå sig lidt uden der er frispark. (Men efterhånden kun lidt).
Tak for svar.

Kejser
Normal Bruger
Posts: 3389
Joined: 12. May. 2012 13:04
Location: Østerbro

Re: Arsenal - Crystal Palace PRE / POST MATCH - MOM

Post by Kejser » 23. Apr. 2019 19:32

Det er jo bare den klassiske historie om en ung spiller, der alt for hurtigt er steget i graderne og deraf er blevet arrogant. Hans rolle i resten af sæsonen bør være marginal. Lidt tid på bænken ville gøre ham godt, og så kan hans næste sæson være lidt mere normal.
"Arsene Wenger, we want you to stay" - Burnley- og Leicesterfans.

User avatar
Niels Lønberg
Arsenal Danmark medlem
Posts: 2506
Joined: 25. Jul. 2006 23:53
Location: Kolding

Re: Arsenal - Crystal Palace PRE / POST MATCH - MOM

Post by Niels Lønberg » 23. Apr. 2019 20:09

Kejser wrote:
23. Apr. 2019 19:32
Det er jo bare den klassiske historie om en ung spiller, der alt for hurtigt er steget i graderne og deraf er blevet arrogant. Hans rolle i resten af sæsonen bør være marginal. Lidt tid på bænken ville gøre ham godt, og så kan hans næste sæson være lidt mere normal.
Det vil være optimalt. Spørgsmålet er bare, om skaderne og kampprogrammet tillader det.

Post Reply